Når man hører ordet “slidgigt,” tænker de fleste automatisk på ældre mennesker med stive led og nedsat bevægelighed. Men slidgigt – eller artrose, som det også kaldes – er langt fra kun en sygdom, der rammer med alderen. I stigende grad oplever unge mennesker at få diagnosen, og det kan vende op og ned på hverdagen og fremtidsdrømmene. For hvordan håndterer man en sygdom, der forbindes med alderdom, når man stadig er i gang med studier, sport og sociale aktiviteter?
I denne artikel dykker vi ned i årsagerne til, at slidgigt ikke længere kun er et problem for de ældre generationer. Vi ser nærmere på, hvordan sygdommen viser sig hos unge, hvilke risikofaktorer der spiller ind, og hvilke fysiske, følelsesmæssige og sociale udfordringer det kan medføre. Samtidig undersøger vi, hvordan unge kan leve et aktivt og meningsfuldt liv med slidgigt – og lader dem selv komme til orde om, hvordan det er at få en “gammelmands-sygdom” før tiden.
Hvad er slidgigt, og hvorfor rammer det unge?
Slidgigt, også kaldet artrose, er en kronisk sygdom, hvor brusken i et eller flere led gradvist nedbrydes. Brusken fungerer som en slags støddæmper mellem knoglerne, og når den bliver slidt eller beskadiget, kan det føre til smerter, stivhed og nedsat bevægelighed i leddet.
Selvom slidgigt traditionelt forbindes med ældre mennesker, rammer sygdommen også unge – og det kan skyldes flere forskellige faktorer. Hos unge kan slidgigt opstå efter skader på led, eksempelvis i forbindelse med sport eller ulykker, hvor brusken bliver beskadiget og ikke heler ordentligt.
Derudover kan arvelige faktorer, overvægt eller gentagne belastninger af leddene i hverdagen spille en rolle. Slidgigt hos unge kan derfor både skyldes ydre påvirkninger og indre biologiske forhold, og det betyder, at alder langt fra altid er den afgørende faktor for, hvem der udvikler sygdommen.
Tegn og symptomer på slidgigt hos unge
Slidgigt hos unge kan være svær at opdage, fordi symptomerne ofte udvikler sig gradvist og kan forveksles med almindelige smerter efter sport eller fysisk aktivitet. De mest almindelige tegn er smerter eller ømhed i leddene, især efter belastning eller ved gentagne bevægelser.
Mange unge oplever stivhed, især om morgenen eller efter perioder med inaktivitet, hvor leddet kan føles låst eller mindre bevægeligt.
Hævelse omkring det ramte led kan også forekomme, ligesom nogle bemærker en knasende eller “knirkende” fornemmelse, når leddet bevæges. Over tid kan smerterne blive mere vedvarende og begynde at begrænse deltagelsen i sport eller sociale aktiviteter. Det er vigtigt at tage disse symptomer alvorligt og søge hjælp, da tidlig diagnose og behandling kan gøre en stor forskel for forløbet.
Når sport og aktivitet bliver en risiko
Selvom fysisk aktivitet og sport generelt betragtes som sundt og gavnligt for unge, kan det i visse tilfælde øge risikoen for at udvikle slidgigt i en tidlig alder. Gentagne belastninger, hård træning og hyppige skader på led – især i kontaktsport som fodbold, håndbold og basketball – kan medføre slid på brusk og led, der normalt først ses langt senere i livet.
Overbelastning af led eller utilstrækkelig restitution kan forværre denne proces og give varige mén.
For unge, som dyrker sport på højt niveau, bliver risikoen særligt tydelig, hvis de ignorerer smerter eller fortsætter med at træne trods mindre skader. Det betyder, at sportens mange fordele kan blive overskygget af risikoen for tidlig slidgigt, hvis man ikke tager hensyn til kroppens signaler og sørger for korrekt træning, opvarmning og behandling af skader.
Genetik, livsstil og andre skjulte årsager
Selvom slidgigt ofte forbindes med alderdom, spiller genetiske faktorer en betydelig rolle for, hvem der rammes tidligt i livet. Hvis en eller begge forældre har haft slidgigt, øges risikoen markant for, at også deres børn kan udvikle sygdommen i en ung alder.
Men arvelighed er kun én del af billedet. Livsstilsvalg som overvægt, usund kost og manglende fysisk aktivitet kan belaste leddene og fremskynde slidgigtens udvikling – også hos unge. Derudover kan gentagne småskader, fx fra sport eller fysisk krævende arbejde, bidrage til en tidligere nedbrydning af brusk og led.
Nogle unge rammes desuden af slidgigt uden nogen åbenlys forklaring; her kan mindre kendte faktorer som hormonelle ubalancer, medfødte fejlstillinger eller tidligere ledinfektioner være i spil. Kombinationen af arvelighed, livsstil og skjulte risikofaktorer betyder, at slidgigt i stigende grad også rammer dem, der stadig burde have mange aktive år foran sig.
Diagnose: At blive ung med en “gammelmands-sygdom”
At få stillet diagnosen slidgigt som ung kan føles både overraskende og overvældende. Mange forbinder slidgigt med ældre mennesker, og det kan derfor være svært at acceptere, at man som 20- eller 30-årig står over for en tilstand, der ofte omtales som en “gammelmands-sygdom”.
Selve diagnostiseringen starter ofte med, at den unge oplever vedvarende smerter, nedsat bevægelighed eller hævelse i et eller flere led – symptomer, der let kan blive overset eller bortforklaret som sportsskader eller midlertidig overbelastning.
Når man endelig søger læge, følger en række undersøgelser, hvor både sygehistorie, fysisk undersøgelse og billeddiagnostik – typisk røntgen eller MR-scanning – bliver afgørende for at stille den rette diagnose.
For de fleste unge er det et chok at få bekræftet, at der allerede er slidforandringer i leddene, og mange oplever en følelse af uretfærdighed og frustration.
Diagnosen kan også medføre usikkerhed om fremtiden: Vil jeg kunne fortsætte med sport? Hvordan vil sygdommen påvirke mit sociale liv og min uddannelse? Udover de fysiske udfordringer er der derfor også en stor mental omstilling forbundet med at få sat ord på, hvad der er galt.
Samtidig oplever mange unge, at omgivelserne har svært ved at forstå situationen, fordi slidgigt forbindes med alderdom, og det kan gøre det ekstra svært at tale åbent om sygdommen og få den nødvendige støtte. At blive diagnosticeret med slidgigt i en ung alder er derfor ikke kun et spørgsmål om at få en medicinsk forklaring, men også et vigtigt vendepunkt, hvor man må forholde sig til nye begrænsninger og muligheder i livet.
Følelsesmæssige og sociale udfordringer
At få diagnosticeret slidgigt som ung kan føre til en række følelsesmæssige og sociale udfordringer, der adskiller sig fra dem, ældre oplever. Mange unge oplever frustration, ensomhed og en følelse af at være anderledes, fordi de pludselig må forholde sig til en kronisk sygdom, som oftest forbindes med ældre mennesker.
Det kan påvirke selvtilliden og gøre det svært at deltage i sociale aktiviteter eller sport på samme måde som vennerne. Samtidig kan der opstå bekymringer om fremtiden, karrierevalg og muligheden for at leve et normalt ungdomsliv.
For nogle bliver det også en udfordring at skulle forklare omgivelserne, hvorfor man har smerter eller begrænsninger, selvom man ser rask ud. Alt dette kan føre til, at unge med slidgigt føler sig isolerede, og derfor er det ekstra vigtigt med støtte fra familie, venner og fagfolk, der forstår de særlige udfordringer, som følger med at være ung med en “gammelmands-sygdom”.
Behandling og muligheder for et aktivt liv
Selvom diagnosen slidgigt kan føles som en stor begrænsning, findes der i dag flere behandlingsmuligheder, der hjælper unge med at fastholde et aktivt og meningsfuldt liv. Behandlingen tager ofte udgangspunkt i en kombination af fysisk træning, smertelindring og eventuelt fysioterapi, hvor fokus ligger på at styrke musklerne omkring det ramte led og forbedre bevægeligheden.
For mange unge er det desuden muligt at tilpasse sportsaktiviteter og finde alternative motionsformer, der belaster leddene mindre, såsom svømning eller cykling.
I nogle tilfælde kan medicinsk behandling eller injektioner mindske smerter og inflammation, og for de få, hvor andre tiltag ikke rækker, kan kirurgi komme på tale.
Det vigtigste er, at slidgigt ikke behøver at være lig med et stillesiddende liv – tværtimod kan en aktiv tilgang til hverdagen ofte være med til at bremse sygdommens udvikling og øge livskvaliteten. Samarbejde med sundhedsprofessionelle og en åben dialog om muligheder og begrænsninger er centrale elementer i at finde den rette balance mellem aktivitet og hensyn til leddene.
Unge stemmer: At leve med slidgigt før tiden
For mange unge med slidgigt
kan hverdagen føles som en kamp mod både smerter og fordomme. Flere unge fortæller, at de ofte bliver mødt med overraskelse eller manglende forståelse, når de deler deres diagnose. “Folk tror ikke på, at jeg har slidgigt, fordi jeg kun er 23,” fortæller Mads, der måtte opgive sin passion for håndbold efter konstante smerter i knæet.
For Julie på 19 år betyder slidgigten, at hun må planlægge sin dag nøje og sige nej til spontane aktiviteter med vennerne.
Mange unge oplever en følelse af at stå udenfor, fordi deres udfordringer ikke matcher omverdenens forventninger til ungdommen. Alligevel fremhæver flere, at det hjælper at finde fællesskaber – enten online eller i foreninger – hvor de kan dele erfaringer med andre, der forstår, hvordan det er at leve med slidgigt i en ung alder.
