Gør lektielæsning til en fast rutine i familien
En fast rutine omkring lektier gør det lettere for både børn og voksne at holde styr på skolearbejdet. Mange børn har brug for klare rammer for at kunne koncentrere sig, især efter en lang dag i skole. Vælg derfor et bestemt tidspunkt, hvor lektierne skal laves hver dag. For eksempel kan det være efter eftermiddagssnacken eller lige efter aftensmaden. Det behøver ikke være en stor omgang; for børn i indskolingen er 20-30 minutter som regel nok, mens større børn ofte får mere ud af at afsætte lidt ekstra tid.
Find et roligt sted, hvor barnet kan sidde behageligt uden forstyrrelser. Sluk for fjernsynet, læg telefonerne væk, og sørg for, at alle nødvendige materialer som blyanter, lineal og papir er lige ved hånden. Det kan være en hjælp at bruge et ur eller en timer, så barnet har overblik over, hvor lang tid der er tilbage. Nogle børn trives med små pauser undervejs, mens andre foretrækker at lave opgaverne i ét stræk uden afbrydelser.
Især for de yngste børn kan det give mening at sidde sammen og læse opgaven igennem, før de går i gang. Stil spørgsmål og vis interesse for, hvad opgaven handler om. Når børn bliver inddraget i planlægningen af lektietiden, føler de sig ofte mere motiverede. Gør stemningen hyggelig med en kop te eller lidt frugt, så det ikke føles som en sur pligt, men som et fast, trygt indslag i hverdagen.
Hvordan kan forældre støtte uden at give svaret?
Det kan være svært at lade være med at fortælle svaret, når ens barn sidder fast, men børn får som regel mere ud af at arbejde sig frem til løsningen selv. Spørg ind til, hvordan de tænker, og hvad de allerede ved om emnet. Du kan for eksempel sige: “Husker du, hvad læreren sagde om det her?” eller “Kan du huske, hvordan du løste en lignende opgave tidligere?”. På den måde hjælper du barnet med at bruge sin egen viden og få mere selvtillid.
Hvis matematikken driller, så start med at læse opgaven sammen. Tag udgangspunkt i det, barnet forstår, og byg videre derfra. Forestil dig en opgave som: “Lisa har 5 æbler. Hun får 3 flere af sin ven. Hvor mange har hun nu?”. Her kan det være en hjælp at tegne situationen eller bruge fingrene til at tælle, så opgaven bliver mere håndgribelig. På den måde får barnet en oplevelse af at kunne selv, og mange familier oplever, at lektiehjælp til børn
skaber et tættere samarbejde mellem forældre og barn om skolearbejdet.
Det har stor betydning at anerkende barnets indsats, også selvom det ikke altid lykkes i første forsøg. Sig for eksempel: “Jeg kan se, du virkelig prøver at finde svaret.” Undgå at tage opgaven fra barnet, selv hvis det tager tid. Giv i stedet små hints eller hjælp med at dele opgaven op i mindre dele. Når barnet selv finder løsningen, styrker det troen på egne evner. Nogle gange kan det også være en god øvelse at lade barnet forklare opgaven for dig. Når barnet sætter ord på sin egen tankegang, bliver forståelsen ofte dybere.
Praktiske redskaber til lektiehjælp i hverdagen
Der er mange muligheder for at gøre lektiehjælpen mere overskuelig. Visuelle hjælpemidler er for eksempel nyttige, især for yngre børn. Små tavler, post-its eller farvede kort kan gøre det nemmere at holde styr på opgaver og svære ord. For de ældre børn kan det være brugbart at lave mindmaps eller tidslinjer, især i fag som historie eller biologi, hvor der er meget information at holde styr på.
Hvis barnet skal øve læsning, kan I skiftes til at læse højt, eller barnet kan læse for familiens kæledyr eller en bamse. Det fjerner noget af presset og gør øvelsen mindre formel. Sæt gerne klare og realistiske mål: “I dag læser vi én side mere end i går.” Det giver en oplevelse af udvikling. I matematik kan det være en hjælp at bruge ting fra hverdagen. For eksempel pasta, småmønter eller klodser kan bruges, når barnet skal lære om plus og minus.
Et eksempel kunne være lommepenge. Hvis barnet har sparet 75 kr. op og får 25 kr. om ugen, kan I sammen regne ud, hvor mange uger der går, før opsparingen når op på 200 kr. Regnestykket bliver: 200 kr. minus 75 kr. giver 125 kr. tilbage. 125 kr. delt med 25 kr. om ugen er 5 uger. Når regning og eksempler tager udgangspunkt i noget barnet kender fra hverdagen, bliver opgaverne mere meningsfulde og lettere at forstå.
Huskelister, små belønninger eller en aftale om en pause, når lektierne er færdige, kan også være en god motivation. Nogle familier bruger et whiteboard i køkkenet, hvor ugens opgaver bliver skrevet op. Barnet kan selv krydse af, efterhånden som opgaverne bliver løst. Det giver overblik og en følelse af at komme videre.
Hvordan håndterer man modstand og manglende motivation?
Børn har ikke altid lyst til at lave lektier, og det er helt almindeligt, at motivationen svinger. Efter en lang dag kan det føles uoverskueligt at gå i gang, især hvis opgaverne virker svære eller kedelige. Hold øje med tegn på frustration eller træthed, og tag dem alvorligt. Hvis barnet bliver vred eller protesterer, kan det være en fordel at holde en kort pause og tale om, hvad der gør lektierne svære den dag. Måske er barnet sultent, eller måske har det brug for at bevæge sig lidt, inden I prøver igen.
Husk at anerkende barnets indsats. Det er ikke kun resultatet, der tæller. Små succesoplevelser gør en forskel. Hvis det er svært at komme i gang, så begynd med den letteste opgave. Når barnet oplever, at det lykkes, får det ofte mere lyst til at fortsætte. Gør opgaverne overskuelige: Del store opgaver op i mindre bidder og lav en oversigt sammen. Skal der skrives en dansk stil, kan I fordele arbejdet over flere trin: finde idé, lave disposition, skrive indledning, hoveddel og til sidst afslutning.
Nogle gange er det nødvendigt at tage kontakt til læreren, hvis barnet gentagne gange synes, opgaverne er for uoverskuelige. Måske kan nogle opgaver gøres kortere, eller barnet kan få lov til at løse dem på en anden måde. I hverdagen har det stor betydning at holde fast i den daglige rutine, også på de dage, hvor motivationen er lav. Med tålmodighed og forståelse finder de fleste børn en rytme, hvor lektierne bliver en naturlig del af familien uden alt for mange konflikter. Det behøver ikke at være perfekt hver dag. Det vigtigste er, at barnet mærker støtte og opbakning hjemmefra.
